Københavns Kommune efterlever ikke planloven og kolonihaveloven. Af disse fremgår det klart, at den kommunale planlægning skal sikre, at kolonihaverne fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation i fritiden. Boligministeriet slår det helt fast: »Kommunerne har efter planloven pligt til at planlægge for kolonihaveområder. Kommunerne kan derfor udlægge nye kolonihaveområder, hvis det vurderes, at der lokalt er behov for det«.
At der i København er behov for flere kolonihaver, er åbenbart. Årelange ventelister til de kolonihaver, der er medlem af Kolonihaveforbundet, og skyhøje priser på de kolonihaver, der er i fri handel, viser, at der er alt for få.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

