Flyvning er ikke i absolut forstand den største årsag til klimaændringer eller det værste eksempel på overforbrug af fossil energi. Millioner af elendigt isolerede huse er eksempelvis et større problem målt i unyttigt energiforbrug. Man kunne også nævne den voldsomt voksende brug af aircondition på grund af de stadig højere temperaturer.
Men mens flyvning ikke er det absolut værste energi- eller klimaproblem, er det blevet det tydeligste symbol på, at vi i vores del af verden i bogstavelig forstand er parat til at gå i varmedøden for at forsvare vores ret til et ubegrænset forbrug.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
