Da årets mest uventede politiske nyhed, om endnu en blå statsministerkandidat, ramte forsiden i Mediedanmark, havde de fleste politiske kommentatorer trukket den samme analyse fra automaten. Dette var »en kæmpe gave« (Altinget) for Mette Frederiksen, der dårligt nok kunne »tro sit eget held« (Netavisen Pio). Der var ingen tvivl om, at der nu ville der blive brugt enorme mængder borgerlig energi på at »konkurrere med hinanden«, og at de to kandidaturer ville skabe en »ideologisk rodebutik uden en førstemand« (Politiken).
Der er ingen ende på, hvor skidt det er for blå blok, at der nu kommer valgfrihed i forhold til statsministerposten, og Mette Frederiksen blev således båret ind på kommentariatets skjolde, da hun bekræftede dem i deres dybe analyse ved at kalde det »forvirrende« med to blå kandidater.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

