Så er Danmark atter gået i selvsving over nogle muslimske kvinders tørklæder, og rigtig mange mener, at det er et spørgsmål om frihed kontra tvang for de implicerede. De enkelte medlemmer af Kommissionen for den glemte kvindekamp har efter eget udsagn været i tvivl om, hvordan man kunne løse tørklæde-problematikken, og har ikke kunnet enes om bedre end at foreslå forbud mod tørklæder i grundskolen.
En mere langsigtet løsning på hverdagens små og store dilemmaer kræver, at muslimer hanker op i sig selv og går imod århundredgamle retningslinjer etableret af mænd i århundrederne efter profeten Muhammeds død i 632. Mænd, der levede under ganske andre forhold end dem, vi lever under i dag.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

