Det Konservative Folkeparti holdt for nylig sommergruppemøde og præsenterede sin økonomiske politik med topskattesænkninger og besparelser på den offentlige sektor. I bragende solskin fortalte den nye statsministerkandidat Søren Pape de fremmødte journalister, hvordan hans politik ville skabe flere jobs og mere velstand, og at det var noget, Finansministeriet ville skrive under på.
Da journalisterne spurgte til, om det nu også kunne passe, at violinerne spillede så godt i himlen, som Pape lagde op til, kom folketingsmanden Rasmus Jarlov på banen og fortalte, at den konservative plan ville få 55.000 ekstra danskere i fuldtidsbeskæftigelse.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
