Har vi energikrise? Ja, det har vi. Kan det ses, når man går rundt i byen eller besøger butikker? Nej, det kan det ikke! Og det er et problem, for det betyder, at der ikke bliver sparet det, der skal til, for at vi kan vinde den økonomiske krig med Rusland.
Går man ind i et supermarked og kigger godt efter, kan man se, at der ikke bliver gjort noget for at spare på energien. Der er selv i nye supermarkeder kølemøbler uden låger. Varmen vælter ind i møblet, der skal bruge energi på at fjerne varmen igen. Hvis de virkelig var ramt på energiregningen, ville de sætte et stykke opslidset plastikfolie for. Det slutter ikke her. Der er stadig lys i kølemøblerne. Meget lys. Og lys bruger el. Og kølemøblet bruger el for at fjerne varmen fra kølemøblet igen. Dekoration og spotlys er også stadig tændt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
