I år er første gang, at jeg kan stemme til folketingsvalget. Jeg følger med, læser nyheder og ser pressemøder. Kald mig naiv, et 20-årigt barn, men jeg troede, at jeg skulle sætte mit kryds ved den person, der bedst repræsenterede min politiske dagsorden. Jeg ser nu, at jeg har taget grueligt fejl. Ifølge journalisterne på pressemøderne er det nemlig vigtigst at få svar på spørgsmålet: Hvem peger du på som statsminister?
I sidste ende er det politikken og ikke politikerne, der kommer til at påvirke min hverdag. Selvfølgelig har regeringens sammensætning en betydning for, hvilke forslag der dominerer, og hvor hurtigt de stemmes igennem, men under valgkampen er det ikke det væsentligste for den almindelige vælger.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
