Der er tilsyneladende mange, der finder, at Danmarksdemokraterne er en misforståelse i dansk politik. Det er imidlertid ikke den rigtige indgangsvinkel, hvis man vil forstå det nye parti – rigtigt. Man må nemlig efterhånden erkende, at det idealistiske parti med stabile mærkesager og drømme om en bedre verden er blevet opløst i den politiske scenes selvoptagethed og mediers daglige jagt på breaking news. På den baggrund har Danmarksdemokraterne faktisk foldet sig ud som et lysende eksempel på, hvad der venter i fremtiden.
Danmarksdemokraterne er et parti uden faste politiske holdninger. Det satser i stedet på følelsesbaserede grundstemninger bygget op omkring en kamp for retfærdighed. Ikke for alle, fordi der er nogen, man er imod, men for en relativt diffus gruppe, hvis vigtigste kendetegn er, at den kan spejle sig i de følelser, der udfoldes i denne kamp.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
