De fleste danskere ved, at det går skidt med danske børns og unges trivsel. Børns Vilkår har netop udsendt en rapport, der viser, at kun hver anden pige i 8. klasse er glad for den, hun er, og at en tredjedel har lav livstilfredshed. Jævnfør den seneste psykiatriplan forekommer det at være højprioritet for regeringen at drage omsorg for disse børn og unge.
Alligevel har regeringen i sin sundhedsaftale fra foråret 2022 uddelegeret en betydelig del af børnetrivslen til Novo Nordisk Fonden og tilmed ladet fonden fremlægge en plan for deres fælles indsats, der er i direkte modstrid med mange af de intentioner, som ligger i sundhedsaftalen. Planen betyder nemlig, at man i praksis har identificeret børnetrivsel som såkaldt ’sund vægt’ – defineret efter Novo Nordisk Fondens normer. At regeringen har accepteret denne reduktion af begrebet børnetrivsel i sundhedsaftalen, er svært at forstå.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


