Jeg har egentlig altid været ukueligt optimistisk på fremtidens vegne, men for nylig formede min veninde mig en lille hat af alufolie fra sin køkkenskuffe, efter jeg fortalte hende, at jeg var begyndt at følge det norske ‘Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap’s anvisninger om ‘egenberedskap’. Her har man siden 2017 anbefalet, at borgerne samler sig et lager derhjemme, der gør dem i stand til at komme igennem mindst tre dage uden el, vand, varme og en tur i Rema 1000. Det skal indeholde 9 liter vand per person, knækbrød, nødder og tørret frugt, nødvendig medicin, en batteridrevet DAB-radio og meget andet. Man bygger det for sin egen skyld, men også for sin næstes. Dem, der ikke kan klare sig selv i en krisesituation, har brug for, at dem, der kan, klarer sig selv. I 2017 grinede nordmænd af tanken, men latteren synes forstummet. Jeg har også altid forbundet den slags lagre med gun-loving-small-gov-conservatives i det sydlige USA. Men efter en valgkamp, hvori der udkom en udenrigsministeriel rapport, der konkluderede at »Danmark er i hybridkrig« og udsat for hybride angreb hele tiden, uden den for alvor satte sit præg på valgkampen, så er jeg klar til at tage både sølvpapir og cowboyhat på hovedet og vedkende mig, at jeg åbenbart lever i en parallel virkelighed.
Velkommen hertil! Togene står stille på hele Sjælland. Drikkevandet er forurenet i flere kommuner. Strømmen går på Bornholm. Der flyver droner over oliefelter, atomkraftværker og regeringstage i Skandinavien. Gasledninger sprænges. Der er russiske skibe i farvandet ud for Læsø. Norge fanger formodede russiske spioner og melder, at Putin har kortlagt landets kritiske infrastruktur. Måske er de tre første eksempler, jeg nævner her, bare tilfældigheder, men det er påfaldende tilfældigheder. For Danmark er i hybridkrig. Vi er en hybrid frontlinjestat mellem Vesten og Rusland, og det har vi vidst længe. Allerede i 2018 havde vi været udsat for russiske, digitale angreb på forsvaret i årevis. At vi er i hybridkrig betyder, at vi er ude for desinformations- og påvirkningskampagner, cyberangreb på kritisk infrastruktur som fx trafik-, kommunikations- og forsyningssystemer og udenlandsk økonomisk påvirkning af private og offentlige institutioner m.v. Tænk strømnedbrud, så letmælken fordærves, og respiratorerne svigter. Tænk brud på datakabler og læk af al den information, vi velvilligt lader flyde, når vi bruger de offentlige, digitale systemer eller bruger og taler i nærheden af vores smartphones. Tænk russiske bots, der danner profiler på sociale medier og spammer bestemte dele af en befolkning, som Kreml formoder er påvirkelige, og meget andet.
