Sjældent har samfundet stået over for så mange alvorlige udfordringer/kriser som netop nu: internationale konflikter, klimaforværring, energiknaphed, krise i sundhedssektoren og ungdommens mistrivsel. Hvordan skal vi dog håndtere alt dette? Kan de højt besungne markedskræfter, liberalismen og fortsat økonomisk vækst redde os? Har pengene det bedst i borgernes lommer, eller fører dette gammelkonservative princip blot til endnu flere og større biler, endnu højere energiforbrug, mere flytrafik og hyppigere udskiftning af elektronik, møbler, tøj og hvidevarer – alt sammen til skade for klimaet? Har vi brug for at sænke skatterne, mens den offentlige sektor synes at mangle midler?
Sikkert er det, at vi har behov for en styrket og handlekraftig regering, som tør tage nødvendige initiativer, selv om det evt. kan koste vælgerstemmer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
