Tilbage i oktober skrev jeg sådan her på sociale medier: »Jeg vover pelsen: Rød blok (Ø, F, A, R, Å) får igen flertal – største risiko er RV-kollaps«. Jeg henleder ikke (kun) opmærksomheden på dette tweet for at sole mig i en sjælden korrekt forudsigelse, men fordi jeg er overbevist om, at de overvejelser, der motiverede forudsigelsen, viste sig at holde stik, da netop disse partier vandt det snævrest mulige flertal ved det netop overståede valg. Folketingsvalget i 2019, hvor samme partier vandt et overvældende flertal på 96 mandater, er blevet døbt ’klimavalget’, fordi klimapolitikken for første gang fik afgørende betydning.
Nu diskuteres ’valgets tale’ endnu en gang: Var vi ved det netop overståede folketingsvalg vidne til et ’reformvalg’, hvor vælgerne gav et klart mandat til en økonomisk reformdagsorden i en bred regering hen over den politiske midte, som bl.a. Bjarne Corydon har argumenteret for?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

