Både før og efter valget er klima blandt de vigtigste politiske emner, og der er stort behov for, at det nye folketing og en ny regering hurtigt kommer i gang med en ambitiøs indsats de kommende år. Især når det gælder landbrug, energi og Danmarks internationale roller.
Ambitiøs klimahandling bliver en bunden opgave for en ny regering, uanset farve og bredde. Ikke kun fordi klimaloven forpligter regeringen til at nå vores klimamål, men også fordi videnskaben kalder på mere handling. Blot fem dage inden folketingsvalget konkluderede FN’s Miljøorganisation, UNEP, at verden – med de politikker der foreløbigt er implementeret – er på vej mod en temperaturstigning på 2,8 grader. Danmark kan ikke på egen hånd løse klimakrisen. Men Danmark kan gå forrest og bidrage, sådan som klimaloven foreskriver.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


