Det er for mig en gåde, at vi i 2022 stadig debatterer, hvorvidt det er okay, at præster i den danske folkekirke, der som bekendt er ansat af den danske stat og dermed offentligt ansatte, kan fortolke Bibelen efter forgodtbefindende og åbenlyst diskriminere kvindelige præster, fraskilte, og LGBT+-personer. Dette er i strid med den danske ligebehandlingslov, hvor det fremgår i paragraf 1:
»Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
