Når man har arbejdet i det danske sundhedsvæsen i mange år og kender systemet indefra, er det påfaldende, hvor relativt dårlige vi er til at bruge de mange ressourcer godt. Det danske sundhedsvæsen har alle forudsætninger for at levere ydelser på højeste niveau – hvis vi bliver bedre til at bruge de ressourcer, vi har, på en mere hensigtsmæssig måde. Der er lagt alt for mange snubletråde ud for alle os, som arbejder i sundhedsvæsnet – snubletråde, som bunder i vanetænkning, forandringsfrygt og manglende overordnet lederskab.
Vores sygehuse er bemandet med fagpersoner med stor kompetence – læger, sygeplejersker og andre ansatte har alle en fremragende uddannelse og et kæmpe engagement. For almen praksis og kommunerne kan siges det samme, så udgangspunktet er godt. Desuden er der et meget kompetent embedsapparat, som understøtter fagpersonernes arbejde og udvikling. Men der er nogle uhensigtsmæssige strukturer, som tapper systemet og de ansatte for energi og effektivitet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
