Der foregår i øjeblikket en debat om, hvorvidt kunstformen dragqueens er for børn. Debatten udspringer af, at Frederiksberg Bibliotek afholder arrangementet ’Drag-underholdning i børnehøjde’ med de to dragqueens Di Di Cancerella og Diana Diamond som værter. I ’Go’ Aften Live’ 8. marts siger Mikkel Bjørn (DF) at det vil være forvirrende for børn at se, da det er »mænd, som påstår at være kvinder«, og at det er en del af den dagsorden, der vil gøre køn til noget, man kan vælge. For det første er det tydeligt, at Mikkel Bjørn ikke er helt inde i forskellen på det at være dragqueen og det at være transkønnet. For det at tage ’dametøj’ på betyder ikke, at man er kvinde. Og selv hvis der var tale om transkvinder, er det også stærkt misforstået, at de skulle være mænd, der påstår, de er kvinder. For transkvinder er bare kvinder. Men selv hvis vi ser bort fra den begrebsforvirring, giver kritikken af arrangementet stadigvæk ikke meget mening for mig.
Drag er ikke noget nyt. Heller ikke i Danmark. Jeg er selv vokset op med Vera fra børneunderholdningsprogrammet ’Rutsj’ – en ældre, cigarstorrygende bedstemor med curlers i håret, som blev spillet af Michael Castenholt. Der er også eksempler på kvinder, der optræder som mænd, f.eks. Ditte Hansen og Louise Mieritz i tv-serien ’Ditte og Louise’. Meget kan man sige om ovenstående karakterer, men jeg mener i hvert fald ikke, at der er noget iboende seksuelt over dem. At drag har noget iboende seksuelt, og altid har seksuelle undertoner, er ellers et af de argumenter, der også fremføres som kritik mod børnearrangementer med drag. Men drag er en mangefacetteret kunstform, og ja: Der findes optrædener med dragudøvere, der er seksuelle og er tiltænkt et mere modent publikum. Og jeg mener selvfølgelig ikke, at den type optræden er for børn. Men der er heller ingen indikationer på, at nærværende arrangement skulle falde inden for den kategori. Der er derimod blot lagt op til, at børnene kan prøve at klæde sig selv og hinanden ud og sminke sig ’fint, skørt eller farligt’. Børn har og vil altid klæde sig ud, og jeg kan ikke se, at det skulle blive mindre børnevenligt, uanset om den person, der er vært, lever sit liv som mand eller kvinde.
