Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, så er børn, der henvises til udredning for kønsdysfori, blevet politikernes nye slagmark i en værdikamp, der står mellem en radikal woke- og en lige så radikal antiwokebevægelse. Det blev aldeles tydeligt, efter at der blev afholdt et arrangement med to dragqueens på Frederiksberg. Debatten om arrangementet gik fra nul til kønsdysfori på fem sekunder. Påstandene fløj gennem luften, og journalister syntes ikke interesserede i belæg for dem, hvilket desværre ikke er noget nyt i køns- og ligestillingsdebatten, som jeg har fulgt siden 00’erne.
Ifølge Mette Thiesen, DF, skulle børnene »seksualiseres ved at blive klædt udfordrende og have makeup på«. Det var imidlertid ikke en del af arrangementet, men efter et par døgns heftig debat, syntes de fleste – også normalt velorienterede – mennesker at have det indtryk, at et arrangement var blevet presset ned over hovedet på en gruppe børn, som var blevet tvunget til at forholde sig til deres kønsidentitet. Det var ikke tilfældet.
