Test dig selv: Hvilken voksendiagnose har du? Sådan starter et satireindlæg i Politiken 16. juni. Her kan man også læse, at der aldrig tidligere har været så mange børn, der får en psykiatrisk diagnose, og nu er tiden så ifølge Politikens satirehold kommet til de voksne, der kan lide af alt fra Cunt (principløs klimabevidsthed) til Idiot (ukritisk tiltro til Lars Løkke).
Tonen er humoristisk og spiller på en mængde overdrevne antagelser om, hvad almindelige voksne mennesker i Danmark kan tænkes at lide af. Meningen er helt tydeligt, at det skal være sjovt at lege med tanken om, hvilke mere eller mindre excentriske og knap så flatterende persontræk den gennemsnitlige dansker går og bakser med, og hvordan det kunne sættes ind i en pseudopsykiatrisk kontekst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
