I weekenden blev alle regler i russisk magtpolitik smidt op i luften. Et åbent kupforsøg – ikke set lignende siden 1993 – er blevet manet i jorden med en lokumsaftale mellem kupmageren og tsaren, hvis respektive støtter, fjender og kritikere nu kan tage bestik af begges magtafklædning. Og imens gendarmerne atter viste deres fundamentale inkompetence i at garantere regimets sikkerhed, duellerede Kremls propagandaapparat mod Wagners Telegram-netværk om dominansen i det russiske informationsrum.
For den garvede informationskriger Prigosjin var fortællingen om kupforsøget lige så vigtig at forberede som selve kupforsøget. Først at rette en kritik mod den militære ledelses korruptionskultur var et forsøg på at danse uden om en offentlig kuperklæring og trække på en eksisterende frustration i det russiske forsvar.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

