Kære Nicolai Wammen, Sophie Løhde og Lars Løkke Rasmussen, I er hovedarkitekterne bag økonomiaftalen for Danske Regioner. Derfor skriver vi til jer for at sige klart og tydeligt, at I spiller hasard med vores sundhedsvæsen, når I bliver ved med at presse regionerne til at gennemføre besparelser, der skubber til vores i forvejen skrantende sundhedsvæsen.
Vi er 40.000 medarbejdere i Region Hovedstaden, hvoraf langt de fleste arbejder på regionens hospitaler, i psykiatrien og de sociale tilbud. Vi gør hver dag vores yderste for at give patienterne den bedst mulige behandling til tiden. Vi løber stærkt, vi er fleksible, vi finder på nødløsninger, og vi gør alt, vi kan, for at give patienterne den behandling, de har brug for og krav på. Men vi kan ikke gøre det alene; vi har brug for ressourcer, vi har brug for stabilitet, og vi har brug for en anerkendelse af dette opråb fra virkeligheden fra jer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


