Rygtet siger, at hvis man spørger et barn, hvor mælken kommer fra, svarer det: »supermarkedet«. Denne trope bliver af voksne brugt til at fortælle den dystre historie om, hvordan børn af den senkapitalistiske storby er blevet fremmedgjort over for naturen. Men måske er det omvendt. Måske har børnene ret: Kapitalen skaber i dag sin egen natur.
En artikel fra et tværvidenskabeligt forskerhold har vist, hvordan landbruget over tid har fjernet en græsser, malkekoen, fra græsset og har indsat avanceret teknologi og ressourcer fra de globale forsyningskæder i stedet. Alt sammen i jagt på mælkeydelsen, koens evne til at producere større og større mængder mælk per dag.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
