På lederpladsen fredag 28. juli kritiserer dagens lederskribent, Michael Jarlner, med overskriften ’Få nu fut i DSB’ DSB som repræsentant for hele den danske jernbanedrift. Og forståeligt nok, for det er os, de fleste togrejsende er i kontakt med.
Og i DSB ved vi om nogen, at det kræver mange gode oplevelser at opveje en dårlig. Og vi ved om nogen, at den danske jernbane i disse år er en stor byggeplads, hvor Banedanmark har travlt med at forny og vedligeholde jernbanenettet og elektrificere det, så vi inden for en kort årrække kan køre med nye elektriske tog. Alt sammen for at vi alle kan få en stabil og bæredygtig togdrift i Danmark. Mens arbejdet står på, forsøger vi i DSB på bedste vis at få de rejsende frem, på trods af at det giver en del ændringer, forsinkelser og aflysninger, når der arbejdes i sporene.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

