Christopher Nolan har fået gode anmeldelser for sin stort anlagte og ambitiøse teknologiske thriller ’Oppenheimer’ om tilblivelsen af atombomben ved Los Alamos-laboratoriet i New Mexicos ørken i slutningen af Anden Verdenskrig. Det er på mange måder en imponerende film med imponerende skuespillerpræstationer og et overbevisende tidsportræt.
Desværre lider filmen af flere problemer, som bør henlede vores opmærksomhed på nogle af de samme problemer, som nye teknologier i dag skaber i samfundet. Oppenheimer-filmen viser med tydelighed, hvordan teknologi bliver til i laboratorier, hvor mænd taler med mænd, bliver bragt i anvendelse i regeringskontorer, hvor mænd taler med mænd, og hvor sejrherrerne både skriver historien og selv bestemmer deres egen rolle i den, typisk mænd.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



