Danmarks havplan, som blev lanceret kort inden sommerferien, har gode intentioner, men også store mangler. Som flere eksperter tidligere har beskrevet, mangler samspillet mellem hav og land helt i havplanen, og alt om miljøforhold – herunder Vandrammedirektivet – ligger i andre planer og strategier.
EU’s Vandrammedirektiv er vandets grundlov. Det skal værne om en god økologisk og kemisk tilstand i bl.a. kystvandene i hele Europa. Alligevel vedtages en dansk havplan, hvor disse faktorer ikke er tænkt ind. En havplan, som ifølge regeringen skal sikre mere naturbeskyttelse. Danmark skulle have opfyldt målene om god tilstand allerede i 2015, men fik udsættelse til 2027. Det kommer vi heller ikke til at nå, men netop af den grund er det i allerhøjeste grad presserede at få rammerne på plads. Det kunne den danske havplan have bidraget til – det gør den ikke.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
