I ungdomspolitik er alkoholen blevet en altomfattende selvfølgelighed. En fornøjelighed, der stiller det intellektuelt besværlige stof, der kræver omtanke og fordybelse, i et kedeligere lys. Når alkoholen ophøjes til det primære ved arrangementer, sendes et signal om, at det intellektuelle og politiske sidder så meget på rygraden, at man kan tillade sig at hygge sig i stedet.

På den måde er alkohol også en skurk, der risikerer at forringe unges lyst til at give sig i kast med hele den krævende del af ungdomspolitik: den anstrengende tankeproces og det indviklede politiske indhold, man endnu ikke har fat om.