Trepartsforhandlingerne om ekstra lønmidler til offentligt ansatte er i fuld gang. Her blev der allerede i regeringsgrundlaget lagt op til, at lønnen i det offentlige skulle øges ved øget brug af lokal løndannelse.
Regeringen er nu sammen med arbejdsmarkedets parter i gang med at fordele tre milliarder til udvalgte grupper af offentligt ansatte, som har store udfordringer med at rekruttere. Den højere løn skal øge rekrutteringen, sikre fastholdelsen og øge incitamentet til, at offentligt ansatte vil arbejde flere timer. Flere lønmidler til de offentligt ansatte er gode takter i en tid, hvor særligt vores velfærdsfag skriger på arbejdskraft. Men de øgede lønmidler kan bruges på mange måder. Og lokal løndannelse er ikke risikofrit. De løndele har nemlig ikke en kønnet slagside. Hvis vi absolut skal have flere lokale tillæg, skal de hegnes ind og kriterierne være lysende klare, for ellers løber mændene med den største del af den ekstra løn.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
