Er vi ikke høflige? Vi bilder os ind at være det, men kan godt se, af det skorter paa Ridderligheden hos andre. Knapheden paa de mest almindelige Ting saavel som paa Luksus har medført en stigende Mangel paa Høflighed, og her er Kvantiteten dog ikke afhængig af Tilførsler udefra. Mere end før klages der over vor Opførsel i Butikker, i Sporvogne og i S-Tog. Man skubbes og puffes ved Stoppesteder for at komme med, og den, der bruger Albuerne, er sikrest paa at faa en Plads.
En Gentleman kommer aldrig til Byen. Det gaar i høj Grad ud over Ridderligheden, og Mænd skal ganske have glemt at tage Hensyn til Kvinderne. En Dame med et Barn ved Haanden eller et i Vente kan faa Lov at staa op, uden at nogen af Herrerne rejser sig. Det fremgaar af utallige Indlæg. Det Fællesskab, der følger af, at vi alle er i samme Baad, fordufter, naar alle er i samme Sporvogn. Det er sørgeligt at skulde indrømme det. Den Venlighed, Københavnerne tidligere udfoldede under gemytlige Former, er om ikke helt forsvundet, blevet sjældnere.
