Gør ikke som os; altså at bytte lejligheden i Indre By ud med drømmen om et hus på landet, højt til himlen, det lange udsyn og tæthed til naturen. For vores nye kommune har store drømme om at blive Sydsjællands Grønne Energikommune. Den er allerede selvforsynende med alternativ energi, men har sat gang i 10+ nye energiparker. Og processen er ikke køn.
Energiparken tættest på os vil ligge 300 m fra vores hus. Vi hørte første gang om planerne fra naboen, som havde modtaget en invitation til informationsmøde i e-Boks. Vi havde ikke modtaget en invitation, for kommunen havde kun sendt invitation til borgere godt 200 m fra energiparken.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

