Dronning Victoria gik klædt i sort i de sidste fire årtier i sit liv, efter at hendes elskede mand, prins Albert, var død i 1861. En sådan sørgepraksis var stadig almindeligt udbredt i begyndelsen af det 20. århundrede, men i slutningen af det var den så godt som forsvundet. Min oldemor, der døde i 1999, er det eneste menneske, jeg har kendt, der bar sort helt frem til sin egen død.
I løbet af det forgangne århundrede er de traditionelle måder at sørge på gået ud af brug i Vesten. I dag bærer man som regel kun sort til en begravelse, og det gør vi endda ikke altid. Færre og færre besøger deres afdødes gravsted jævnligt, og årlige mindehøjtideligheder er et særsyn. For en moderne beskuer kan synet af en person, der bærer dybsorte sørgesmykker af gagat-sten, virke en kende makabert. Det er ikke længere meningen, at vi skal være så tæt knyttet til de døde. De er jo trods alt væk.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



