Debatindlæg afMartha Maria Matthiesen

Studerende, Københavns Universitet

Hvordan var det at se et dødt menneske, og er du så sygemeldt nu? Skal du gå til psykolog, og hvor mange gange græder du om dagen? Jeg ville hellere have de spørgsmål end ingen.

Studerende: Her er alle de spørgsmål, jeg gerne ville have haft, da jeg var i sorg

Lyt til artiklen

Hvorfor taler vi ikke om sorg? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv de seneste fire år. Siden jeg selv fik sorgen som livsvilkår og blev konfronteret med den tunge og omklamrende død. Siden jeg mistede min kusine, min bedste veninde, min Ida i en bilulykke på en motorvej i foråret 2019.

Siden da er jeg tit blevet mødt af afvigende blikke, rømmen og akavede kommentarer, når jeg har nævnt Idas navn. Ikke kun i samtalen om hendes død, men også blot i fortællingen om et familiemedlem og de anekdoter, som følger dertil. Jeg har observeret, at man ikke længere kan nævne en afdød ved navn, uden at tabet bliver altoverskyggende, og samtalen punkteres. Jeg er i besiddelse af evnen til at agere den ultimative lyseslukker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her