En folkeskole havde for nylig inviteret til forældreaften. Temaet var elevernes brug af telefoner og computere, og jeg skulle holde et oplæg om det digitale børne- og ungeliv. »I skal fokusere på, hvad børnene laver på skærmen med hvem, hvornår og hvorfor«, var mit budskab, »for der er altså forskel på, om barnet spiller Fifa med sin bedste ven fra klassen efter skole, eller om barnet kigger på videoer med kvindenedgørende budskaber til midt på natten«.
Ikke alle var enige, men dialogen var god. En far rakte hånden op. »Jeg hører, hvad du siger«, sagde han. »Jeg forstår godt, at vi ikke kan skille det digitale fra det analoge, og at de dyrker deres interesser online. Men for mig er der stadig mere kvalitet i, at mit barn spiller fodbold udenfor frem for på en skærm«. Han var rolig i sin stemme og fremstod lidt spørgende i sin konstatering.
