I et stringent argumenteret indlæg taler Mogens Fosgerau og Frikk Nesje om ulemperne ved at bruge vores forbrugsbaserede klimaudledninger som et politisk mål. Fosgerau og Nesje sammenligner den produktions- og forbrugsbaserede opgørelse af vores klimaaftryk. Det er forskellen på, om vi ser på vores udledninger af drivhusgasser, der hvor selve udledningen sker, for eksempel på fabrikken, der laver stålet, eller vi ser på det forbrug, der skaber efterspørgslen efter selv samme stål.
Fosgerau og Nesje ser det som problematisk, hvis vi i Danmark påtager os ansvaret for de udledninger, der er sket i produktionen uden for Danmark af de varer, som vi forbruger i Danmark. Derfor argumenterer de specifikt imod Klimarådets anbefaling om at indføre et national klimapejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk. Concito har også anbefalet et sådant pejlemærke i rapporten om Danmarks globale forbrugsudledninger, hvor vi argumenterer for mindst en halvering i 2030 i forhold til 2020.
