Kan kvinder være krigere? Med dette spørgsmål indledte jeg min præsentation i Ph.d. Cup 2021. En af dommerne i denne forskningsformidlingskonkurrence var daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Ved den efterfølgende reception sagde hun til mig: »Da du stillede spørgsmålet, ville jeg med det samme rejse mig fra min stol og råbe: Ja, da! Vi kan sagtens være krigere – som vi kan være alt andet«.
Ane Halsboe-Jørgensen er i dag en af ministrene i SVM-regeringen, som har lanceret et nyt forslag om værnepligt, hvor kvinder sidestilles med mænd. Ud fra mit eneste møde med ministeren antager jeg, at forslaget også er et feministisk statement, der understøtter troen på kvinders evner. I hvert fald for kvinder som hende.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
