I disse år bliver flere kvinder end mænd sendiagnosticeret med adhd. Det er ikke en funktionsnedsættelse, der lige pludselig er dukket op hos dem. Fælles for dem, hvis vi ser bort fra det mentale overarbejde, de er på, er, at denne funktionsnedsættelse har været en del af deres liv og hverdag, fra de var børn.
For mig kom det bl.a. til udtryk i form af manglende impulskontrol, indlæringsvanskeligheder og ringe følelsesregulering. Som barn tilbragte jeg alle mine weekender alene bag barbiehuset, fordi jeg var udmattet. Verden var et hårdt sted, et sted, hvor jeg konstant skulle tilpasse mig uden at forstå til hvad og hvorfor. Det er den sådan set også for den kvinde på 36, der nu er blevet sendiagnosticeret med adhd. Det er hårdt at være udstyret med et andet ’styresystem’ end det, vores samfund er lavet til, men det bliver endnu hårdere, når man heller ikke får mulighed for at bidrage med det, man kan.
