Undervisningslokalerne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) er kridhvide. Gangene i Danmarks Radio er kridhvide. Og redaktionerne i de store nyhedsaviser er også kridhvide. Derfor var det både oplagt og tiltrængt, at landets journalistuddannelser sammen med TV 2 holdt en konference om diversitet (eller mangel på samme) i mediebranchen. For intet lover håb og forandring som en konference, der bliver afholdt på en lun forårsdag i maj.
Konferencen præsenterede undersøgelser, erfaringer og udfordringer om problemstillinger, der vedrører diversitet og inklusion inden for den danske mediebranche. På dagsordenen blev der drøftet, hvorfor etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande ikke vælger at læse journalistik, og hvad mediebranchen gør eller bør gøre for at tiltrække flere etniske minoriteter osv. Iblandt panelet var både journaliststuderende med etnisk minoritetsbaggrund og direktører fra de store mediehuse. Som deltager med en etnisk minoritetsbaggrund, der ønsker at gøre karriere inden for journalistik, gik jeg derfra med en klar opfattelse af, at der er konsensus blandt uddannelsesledere, studerende og mediefolk om, at mediebranchen har et problem med repræsentation, og der skal handles nu! Men trods min optimistiske følelse, kunne jeg ikke lade vær med at tænke, om branchen er klar over, at de har et tillids-, strukturelt-, og kulturproblem, der skal løses, før vi når i mål.
