Det sidste par uger har der været meget fokus på mental load, altså det usynlige planlægningsarbejde særligt kvinder står for. Som unge mænd har vi været overrasket over andre mænds reaktioner. De kvinder, der er stået frem og har fortalt om deres mental load, er blevet kaldt brokkehoveder, skide feminister osv., når tonen har været pænest.
Debatten sker lige efter en debat om mandeidealer. En debat, hvor begge sider vist er enige om, at man som ung mand bør tage ansvar: ansvar for sig selv, sin egen lykke og udvikling. Vi skrev selv et debatindlæg i Politiken, hvor vi argumenterede for, at det ikke er en konservativ værdi at træne, spise sundt og tage ansvar for sig selv. Det er tværtimod noget, alle bør gøre.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
