Den seneste tids fokus på hjemmeberedskab taler ind i danskernes stigende bekymringer for udviklingen i verden omkring os. Men desværre er det også med til at forstærke følelsen af, at vi i sidste ende står alene med problemerne. Og det er i sig selv et alvorligt problem.
Det er nemlig et brud på den samfundskontrakt, vi som borgere har med staten og med hinanden – at vi hver især yder vores, men til gengæld kan regne med fællesskabet, især når det brænder på. Samfundskontrakten sikrer, at vi undgår alles kamp mod alle. Ideen om, at man først og fremmest skal beskytte sig selv og sin husstand, når krisen rammer, kan måske virke besnærende. Men den risikerer at blive en selvopfyldende profeti.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


