Grundlovsdag. Alene ordet får luften til at fortættes med storladne begreber som frihed, lighed og folkestyre.
Men hun er en bedaget dame, grundloven, og på samme måde som hyldesterne ved farmors 75-, 80-, 90- og 100-års fødselsdage kan det være vanskeligt for grundlovsdagstalerne at komplimentere den aldrende frue på en ny måde hvert år.
LÆS MERE
Grundlovsdag er den suverænt kedeligste politiske mærkedagEller som redaktør for lederkollegiet på Politiken, Kristian Madsen, formulerer det:
»Ligesom der er sagt så uendelig meget om Paulus' breve og evangelierne, så er det også svært at finde en helt ny og blændende vinkel på grundloven. Alt har været sagt før og det meste har sikkert været sagt mere elegant«.
Konsekvensen kan derfor nemt blive den, at talerne kommer til at minde gevaldigt meget om hinanden. Således er i hvert fald politiken.dk's tese. Og derfor har vi samlet ti eksempler på 5. juni-taler, der i princippet kunne være holdt af flere politikere end den ene, der rent faktisk sagde ordene.
Værsgo' at prøve, om du kan gætte, hvem der sagde hvad.
Kilde: dansketaler.dk
fortsæt med at læse


























