Da reformen af førtidspension og fleksjob blev fremlagt for to år siden, var det helt store dyr i åbenbaringen de såkaldte ressourceforløb.
Hele ideen var, sagde regeringen, at ingen måtte efterlades på perronen med passiv forsørgelse – i stedet skulle man se selv udsatte og syge som mennesker med ressourcer, der også havde ret til at få en chance på arbejdsmarkedet eller i en eller anden form for uddannelse.




























