I disse dage arbejder jeg med redaktørerne fra syv syriske oppositionsaviser. Mennesker, der på hver sin måde sætter livet på spil for at bringe informationer ud og ind i Syrien uden om Assad-styrets censur og undertryggende repressalier fra IS og andre terrorgrupperinger.
Ved vores første samling diskuterede vi strategien for at skrue op for deres digitale indsats og således flytte fokus lidt fra det risikable og dyre arbejde med at trykke og distribuere papiraviser. Snakken faldt på potentialet for at udgive mere målrettet til mobiltelefoner, der er blevet hver mands eje.
Og ja: også folk, der flygter fra Syrien eller stadig bor der, har smartphones.
Syrien er ikke dødfattigt. Det er til gengæld dødfarligt.
Og her kan en mobil med adgang til informationer og kommunikation være fantastisk, fordi den kan hjælpe befolkningen til nemt at tilgå ny og afgørende viden midt i en ekstrem krig, hvor netop informationer og kommunikation er begrænset og formørket.
I Syrien er der cirka 15,6 millioner mobiltelefoner til en befolkning på godt 17 millioner, ifølge CIAs World Factbook (2014). Der er med andre ord 87 smartphones for hver 100 borgere og det er således ikke teknologiske begrænsninger, der står i vejen for presse- og ytringsfriheden.
Det er nogle helt andre grove metoder, man kan læse mere om i blandt andet denne rapport fra Journalister uden Grænser.
Den fantastiske teknologi kan også være fatal, fordi al brug af digitale tjenester efterlader spor af data om vores gøren og laden. Spor, der i lande som Syrien tjekkes og straffes. De gode redaktører forklarede ydmygt, at situationen i deres hjemland er ekstrem. Befolkningen bliver stoppet på gaden og får deres telefoner undersøgt. Således er internettet de facto lukket land.
Organisationen Journalister uden Grænser holder løbende øje med tilstanden for ytrings- og informationsfrihed verden over. De vedligeholder blandt andet en liste med ’fjender af internettet’ og den mere ekstreme liste med ’statsfjender af internettet’.
Sidstnævnte består af fem lande. herunder Syrien, Kina, Iran, Bahrain og Vietnam.
Det er lande, hvor de respektive regeringer udøver en stram overvågning og kontrol med, hvad borgerne har adgang til på internettet, og hvor borgere bliver forfulgt, hvis de bliver taget i at søge oplysninger med kritisk indhold eller har benyttet muligheder for at kommunikere med omverdenen.
Derfor blev jeg også oprigtigt glad, da verdens største sociale netværk, amerikanske Facebook, i den forgangne uge meddelte, at de nu har lavet en mobilversion af netværket specifikt til brug via den såkaldte TOR-teknologi . Det såkaldte hemmelige internet.
Her kan man nu være på Facebook uden at efterlade dataspor på sin telefon eller på internettet ved at bruge den særlige Orbot-app til Android-telefoner. Den kan hentes i Google Play her .
TOR-projektet har ellers hidtil mest været omtalt som det mørke net, hvor hård og modbydelig kriminalitet florerede. Her kan man finde børneporno uden at blive sporet. Og man kan finde købere og sælgere af narkotika og våben, der gør handel i den fysiske verden nemt og ekstremt svært at spore for myndigheder. Det mørke net.
Men denne karakteristik er ikke længere retfærdig.
TOR bliver ikke bare brugt af kriminelle, men i stigende grad af mennesker, der lever i undertrykte samfund. Her er der adgang til et frit og ikke-censureret internet. De fleste husker, hvordan Facebook og Twitter blev brugt til at sprede informationer og organisere demonstrationer under det arabiske forår. Nu er Facebook endnu mere oplagt til den slags.
Facebook er lige for tiden forbudt i Kina, Iran og Nordkorea. Der er ganske enkelt blokeret for adgang til netværket fra statens side. I andre lande er det ikke nødvendigvis blokeret med en teknisk censur, men som i Syrien gennem overvågning.
Men nu er der et teknologisk bud på lys i mørket uanset situationen.
Og ja, Facebook har en yderst velsmurt forretning, der netop har rapporteret et rekordoverskud på 25 milliarder kroner i 2015. Den primære indtægt er baseret på data fra de mere end 1,6 milliarder brugere, så det er paradoksalt, at netop de gør det muligt at være anonym.
Men den parallelle kommercielt drevne verden er nu også et fristed fra overvågning og en kile af fri information ind i statscensurerede regimer.
Det her kan gøre en forskel på liv og død.
Der er tændt lys i det mørke net.
Anders Emil Møller kommenterer spændingsfeltet mellem globalisering og teknologi med fokus på internetøkonomi og -kultur. Følg ham på facebook.com/andersemil og twitter.com/andersemil. Tryk på 'følg' øverst i denne artikel for at få alle artikelr af Anders Emil Møller i Dit Politiken.
fortsæt med at læse
