Det er så typisk dansk, det her, tænkte jeg, da vi gik tilbage til vores hotelværelse lidt uden for Grand Canyon Village. Forinden havde vi – to voksne og to børn – siddet omkring et bålfad, hvor hotellet i anledning af 4. juli havde stillet skumfiduser, kiks og chokolade frem, så man kunne lave sine egne s’mores (kiksesandwich med grillet skumfidus og chokolade). Over for os sad en tysk familie med børn på samme alder som vores, men ingen af os følte trang til at interagere med den anden familie. Vi koncentrerede os om os selv og sad i vores egne bobler, selv om vi sagtens kunne have kommunikeret. Men det gjorde ingen af os. Jeg overvejede at tage tilløb, men som tiden gik, blev det for akavet. Havde det været amerikanere, der havde siddet over for os, var vi med garanti faldet i snak med dem.
Jeg er netop landet efter tre års ophold i USA, og den sidste uge har et tema været gennemgående: Hvordan er det at være hjemme igen? Hvad savner du? Hvad er du glad for?
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























