Denne sommer er med rette blevet kaldt en sportssommer, fordi der som perler på en snor er afviklet både EM i fodbold, Tour de France, Wimbledon og OL. Sikke en fest det har været for alle os, som er til den slags, og jeg har uden tvivl slået min personlige rekord i sofasidning med flere længder ved at følge med i så meget som muligt.
Ud over at heppe på mine landsmænd overalt, hvor de har kæmpet for nationens ære, har jeg af gammel kærlighed også fulgt med i OL i beachvolley, hvor Danmark desværre ikke er repræsenteret. Jeg har selv spillet volleyball i en halv menneskealder, indtil mine slidte knæ sendte mig ud på tilskuerrækkerne, men nyder stadig i fulde drag at betragte dette vidunderlige og elegante boldspil. På nær lige én torn i øjet, som slår mig med både undren og ærgrelse.
