Jeg snorker. Ikke sådan amok eller sygeligt, men nok til, at folk, der sover dårligt, bemærker det. Derfor advarer jeg på forhånd nye mennesker, som jeg skal sove sammen med, og tilbyder ørepropper inden puttetid. Nogle gange vækker min snorken endda mig selv, andre gange, ret ofte faktisk, ligger jeg selv vågen, fordi min kæreste eller mit barn snorker derudad. Dette natlige lydspil foregår dog ret udramatisk. Faktisk glæder det mig, når folk, jeg elsker, får sig en god nats søvn. Et godt sovehjerte er ubetaleligt.
Helt så harmonisk forløber nætterne ikke ude i de trætte parforhold i min vennekreds. Her smider kvinderne deres snorkende mænd ind på sofaen. Det er deres ret. Sengen tilkommer naturligvis husets søvnsensitive frue. Nogle omdanner arbejdsværelset til ’gæsteværelse’, hvor den faste gæst er en snorkende beboer. Ud af dobbeltsengen, ind på briksen og snorke for dig selv!
