Man plejer at sige, at når to danskere mødes, hilser de på hinanden og drikker måske en bajer. Men når tre danskere mødes, stifter de en forening. Hertillands elsker vi det ordnede samvær, som en forening byder på. Når nogen fra udlandet spørger mig, hvad det særlig danske er, plejer jeg at sige kongehuset, kage og så foreningslivet.
Foreningslivet i al sin mangfoldighed byder på noget af det, som er allersværest ved at være voksen, nemlig de årlige generalforsamlinger. Det kan være i børnenes institution, på håndboldholdet, i andelsboligforeningen, i friskolen eller kolonihaveforeningen. Frøer kan regne fra himlen, regeringen kan stikke af med Cirkus Arli, og folkeskolen kan blive nedlagt. Men der kommer altid en generalforsamling. En kasse øl. En dagsorden. Og et ’eventuelt’.
