Overalt omkring mig er der unge mennesker, der leder efter et sted at bo og spørger, om der er nogen, der kender noget. Men det er der ikke. At være københavner er at være boligsøgende.
De husvilde unge klager over, at de gamle og de midaldrende sidder på boligguldet, og at det er strengt, unge ikke har råd til at bo i København. Og det er da også et historisk faktum, at der er blevet tjent rigtig mange penge på mursten, især siden år 2000. Men det er først og fremmest skiftende politikeres ansvar.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























