Det virker som en skør joke, at man i Danmark skal være et eventyr-fe-havfrue-engle-væsen for at være kvindestatue. Eller anonym fiskerkone, nogens søde datter, søster eller en kunstners nøgne muse. Der findes ganske få navngivne historiske danske kvinder, der er blevet foreviget som statuer i det offentlige rum. Derimod findes de mange rytterstatuer, buster og bronzeversioner af konger, hærførere, søfarere, kunstnere, videnskabsmænd og andre mindeværdige mænd overalt i landet.
Jeg har researchet mig frem til kun 13 navngivne danske kvinder, der er foreviget for deres meritter. Og det er medregnet et væsentligt antal kongelige kvinder. Vi har skulpturer af Anna Ancher, dronningerne Caroline Amalie, Dagmar og Margrete I. Prinsesse Marie, Natalie Zahle, Lise Nørgaard og blandt de nyere: Betty Nansen, Karen Blixen, og så ved jeg ikke, hvordan vi skal forstå den hovedløse fremstilling af digteren Inger Christensen på Østerbro. Det er en hovedløs krop delt i to. Hvad det har med Inger Christensen at gøre, bortset fra at hun boede i nærheden, aner jeg ikke.
