I denne uge har flere medier mindet danskerne om, at det er hele fem år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned på grund af en virus.
Her på Politiken er vi vendt tilbage til mennesker, der befandt sig dybt inde i kampen mod corona. Sygeplejersken Nadia Sonneberg, der kom tilbage fra sin barsel og pludselig stod i frontlinjen sammen med resten af sundhedspersonalet, et arbejde, der satte sig på sjælen. Og den livsbekræftende historie om Jørgen Folkmann fra Valby, der som en af de første blev smittet på en skiferie, lå to måneder på Hvidovre Hospital, heldigvis kom ud på den anden side – og i dag lever livet meget mere intenst. Og den i coronaårene allestedsnærværende professor Jens Lundgren, der svang taktstokken i en stor del af smittebekæmpelsen.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























