En decemberdag i 1988 gik rygtet, at Mikhail Gorbatjov var på vej til Trump Tower på Fifth Avenue i New York.
Sovjetunionens leder var i byen for at tale i FN og mødes med Ronald Reagan og den nyvalgte præsident, George H.W. Bush. Midt i denne diplomatiske rundtur havde Trump inviteret Gorbatjov og hustruen, Raisa, til at besøge sit skinnende monument over amerikansk kapitalisme, narcissisme og stål. Han lovede pressen, at han ville vise dem bygningens indendørs swimmingpool og føre dem forbi luksusbutikkerne i stueetagen. Ifølge Trump var ønsket om et besøg kommet direkte fra russerne selv.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























