Min ældste datter begyndte for nylig på fritidshjem som optakt til, at hun efter sommerferien bliver elev i folkeskolen. Skiftet er gået forrygende, men der er dog et lille skår i glæden for hendes forældre: Hun skal have madpakke med. Selv synes hun, det er eksotisk.
Da hun gik i vuggestue og børnehave, var vi så heldige, at der var en madordning. Det var en stor glæde. Vel er det ikke uoverkommeligt at smøre en madpakke, men det er nu rarest at være fri for hver dag at skulle finde på. Man ved jo fra sig selv, at det er rart ikke altid at få fire halve med leverpostej.
