Lyt til artiklen
En sval forårsmorgen ankommer jeg til busterminalen i Kyiv og går et par hundrede meter, da jeg ser den første mand med et amputeret ben.
Det registrerer jeg og fortsætter ned i metroen (de i øvrigt vanvittigt smukt dekorerede stationer med marmor og keramiske fliser), hvor jeg forbløffes over, hvor hverdagsagtigt der er: Midaldrende kvinder, der ser ud til at være på vej til arbejde, en ældre mand, der med besvær bænker sig, en ung kvinde, der sidder med en stak papirer og læser grundigt, en soldat i fuld kamuflageuniform. Mange med snuden i iPhonen.
